Fokus på parterapi

adminTerapi

Når man er nyforelsket kan man – hvis man husker at tænke – være overbevist om, at man har fundet den perfekte partner, der slet ikke har nogen fejl og mangler. I den fase mangler vi ofte jordforbindelsen.

Efterhånden som årene går og de daglige rutiner fylder, kan man glemme at tage sig noget ”kærestetid”, at sætte tid af til hinanden uden børn.Jeg tror på, at vi ubevidst vælger vores partner ud fra en længsel efter nogen af de egenskaber vi oplever hos den anden.

SÅ – hvad er det lige der ville være godt for dig at lære at din partner?

Een af mine klienter sagde det meget beskrivende ”Bilen sender vi jo til eftersyn, når den skal – vi har brug for et eftersyn, så det kan komme til at køre bedre”.Hvis du begynder at opleve mistillid, beskyldninger, vrissen eller ligegyldighed er det tid til et ”eftersyn”!

Måske har I brug for:at finde gnisten igenat opleve nærværat finde en fælles forståelseat finde ud af at være blevet forældre og samtidig huske at være parat sætte ord på rollerne i en sammenbragt familieet rum at dele børneopdragelse – med mulighed for vejledningat finde ud af at håndtere sit teenagebarn / den unge voksne vil de nok selv kalde sigat huske på, hvad du egentlig blev forelsket i for måske mange år siden

Mange par oplever efter-fødsels-reaktioner

Mange par oplever efter-fødsels-reaktioner, fordi det at få et barn ændrer mere i deres liv og parforhold, end de havde regnet med. Det kan være at I oplever ændringer og gerne vil undgå, at I kommer ind i større konflikter.

Det at forberede sig ved at tale om muligheder / faldgruber og opdragelse under graviditeten, kan være forebyggende mod at opleve reaktioner efter fødslen. Disse reaktioner kan være mere eller mindre udtalt hos både mor og far, men er faktisk mere reglen end undtagelsen.

nybagt forældre

Når man er nybagt forældre kan det være svært at finde tid til sig selv og hinanden. De fleste har nok en forestilling om, at det at blive forældre er en lykke, hvilket det jo også er – en lykke, som der kan komme skår i, hvis man ikke passe på. Det kræver faktisk rigtig megen villighed til omstilling af begge parter og evne til fleksibilitet på barnets præmisser.

I dag er sammenbragte familier et udbredt fænomen. Det kan være berigende med de ekstra bonusbørn man får, men det kan også være en stor udfordring at finde sin rolle som en vigtig voksen i børnenes liv.

Som bonusfar eller -mor får man også en ekstra medspiller i ex-en som man jo reelt ikke kender, men som kan have en stor indflydelse på ens hverdag og mulighed for at planlægge f. eks. ferier. Det kan være vigtigt, at finde ud af, hvordan i kan spille sammen i den situation og støtte hinanden.