Tiden er et problem for langt de fleste – vi kan sjældent nå det hele, og alt for megen tid går med at kæmpe med stramme deadlines. Spørgsmålet er, om ikke den helt grundlæggende opfattelse af arbejdstid trænger til en revision. Faktisk kan netop den gammeldags opfattelse af arbejdstidsbegrebet være én af hovedårsagerne til vores jobtrivsels-problemer i dagens Danmark.
Hjemmearbejde = dobbeltarbejde?
En dag mødte jeg en bekendt på gaden og hun forklarede, at hun havde en hjemmearbejdsdag. “Et godt koncept, når man lige skal nå at nogle af de praktiske gøremål, som man ikke når i dagligdagen”, forklarede hun.
Man spørger sig selv, om hjemmearbejdsdage er et personalegode til erstatning for en lønforhøjelse. Det er i hvert fald den umiddelbare opfattelse, når man skal diskutere sagen med sin chef – eller når man møder en bekendt på gaden på én af sine egne fridage.
Kendsgerningen er dog en helt anden: Den pågældende bruger hver eneste aften mindst én time på mail-korrespondance. Herudover er hun faktisk altid til rådighed på mobilen.
Hun har mindre børn, men med ét slag blev “barns sygedag” erstattet med “arbejde hjemmefra”. Det skete præcis den dag, hvor hun på sin private PC kunne koble sig op på firmaets netværk. Tænk lige over det: Hvor hun tidligere ville være blevet hjemme og ikke kunne arbejde, så kan hun nu arbejde ind i mellem opgaverne som sygeplejerske. Når barnet sover, så kan hun sagtens arbejde et par timer, også selv om klokken er over 16.
Den gammeldags tidsopfattelse
Ovenstående er bare ét praktisk eksempel fra arbejdslivet. I privatlivet og som borger er dagligdagen også begrænset af den gammeldags tidsopfattelse:
- Tidspunkt for sommerferien dikteres i for manges vedkommende af skolernes sommerferier. Det samme gælder for vinterferie, efterårsferie osv.)
- Offentlige institutioner kan kun besøges indenfor din egen arbejdstid! Du må altså tage fri, for at en offentligt ansat ikke skal arbejde over.
- Børn skal hentes inden pædagogernes arbejdstids ophør.
Andre muligheder
Vi skal være kreative og effektive på kommando – nemlig fra 08.00 til 16.00. Tænk nu, hvis vi alle kunne få lov til at arbejde 3 dage à 12 timer og så holde velfortjent fri de følgende dage? Sådan foregår det vist på boreplatforme, i forskellige typer vagttjeneste på hospitaler, i politiet og forsvaret osv.
Tænk, hvis vi kunne give den en ordentlig skalle i nogle måneder og så holde fri i de følgende måneder? Sådan gør man vel som ansat i Tivoli og på Bakken?
Det er naturligvis ikke alle typer jobs, hvor ideen om hjemmearbejdsdage kan praktiseres – hvis du er damefrisør eller sygeplejerske er det nok ikke en helt oplagt løsning. Men det forhindrer ikke, at vi bør tænke “arbejdstid” på en helt ny måde.
Kan “resultatløn” bane vejen?
Faktisk er der i mange ansættelseskontrakter indføjet: “I virksomheden her får du ikke løn efter, hvor mange timer du er her, men efter de opgaver, du løser” (i en eller anden formulering).
Det burde jo betyde, at man kunne tilrettelægge sin arbejdstid helt frit – men i praksis betyder det bare, at du har retten til at tage hjem og arbejde videre på hjemme-PC’en. Så kan du nemlig nå at hente barnet i børnehaven inden deadline, købe ind inden forretningerne lukker, eller klare andre praktiske gøremål – så andre kan overholde deres arbejdstid.
Læs også:
- Naturen kan få dig til at slappe af 19. januar 2019
- Mindre stress i virksomheden 19. januar 2019
- Stresser du over dit udseende? 19. januar 2019
- Få smilet tilbage 19. januar 2019
- Stress i hverdagen kan medføre stigende risiko for spiseforstyrrelse19. januar 2019
- Stresser du over din økonomi? 19.