Hvorfor vi mennesker får stress

“Bliv fri for stress”

Stress er en via biologien en livsvigtig, reaktion hos både mennesker og dyr. Den hjælper os med at håndtere farlige situationer. Uanset om der tales om reelle fysiske trusler, eller om det er den rene indbildning, så gør det ikke nogen forskel biologisk set. Du bliver mere vågen og får ekstra styrke

Hos datidens mennesker var stress altafgørende for overlevelsen. Ved en pludselig opstået fare måtte man kæmpe eller flygte. Selv om vores levevis er ændret meget siden dengang, så er vores biologiske reaktioner de samme.

Stress kræver derfor en grund – en såkaldt stressfaktor. Du vil efterfølgende lave en bevidst eller ubevidst vurdering af stressfaktoren ud fra ”din virkelighed”. ”Din virkelighed” er den måde, du er på og den måde, du ser verden på. Hvis resultatet af din vurdering er, at det er en trussel eller en ubehagelig situation, vil hjernen frigive stresshormoner.

De fleste stressfaktorer kommer fra dine omgivelserne. Det kan være travlhed på jobbet, konflikter du er endt i, trusler du udsættes for, mangel på tid,  arbejdsliv og privatliv ikke hænger sammen, arbejdsløshed, usikkerhed, frygt og ængstelse, sygdom og død blandt de nærmeste osv.En stressfaktor er en given omstændighed og eventuelt grunden til du bliver stresset. Det kan være sygdom, en grim oplevelse, eller tankevirksomhed.

Mens andre stressfaktorer kun findes i tankerne. Hvis du nu sætter dig ned og tænker tilbage på en stresset situation, så kan du faktisk atter fremkalde stressen.

Anger

Din virkelighed (din verden)

”Din virkelighed” er måden hvorpå du agerer, som person og den måde, hvorpå du anskuer verden. Alle mennesker har en forskellig opfattelse af, hvordan ”virkeligheden” ser ud for dem; hvad der er rigtigt eller forkert, hvad der er godt eller skidt, hvad der er sikkert eller farligt osv.

Om en stressfaktor faktisk giver dig stress afhænger af, om du tror, du kan håndtere den eller ej. Som du nok ved, så vil en given situation stresse nogle mennesker, mens andre tager det roligt. Om der udløses stress eller ej afgøres ikke af selve situationen, men af personernes forskellige tankegange.

Alle mennesker har forskellige evner, forskellige ressourcer, forskellig energi, forskellige erfaringer, forskellige livsfilosofier og forskellige personligheder.

Du skal vide, at du er unik, og at du derfor er forskellig fra alle andre mennesker. Du skal derfor lære at håndtere lige præcis din form for stress.

Vurdering

Du vurderer en situation ved bevidst eller ubevidst at sammenligne stressfaktoren med din virkelighed. Som regel sker det ubevidst. Du vurderer, hvorvidt det er en reel fare, en mulig fare eller en ubehagelig situation.

Da vurderingen hovedsageligt sker ubevidst, vil den i nogle tilfælde virke ulogisk på dig. Du kan ikke altid håndtere en stresssituation med fornuft, viljestyrke og bevidste tanker.

Så længe du tror på, at du kan håndtere en situation og undgå ubehagelige konsekvenser, bliver du ikke stresset, uanset hvor travlt du har, og uanset hvor svær situationen er.

Du bliver stresset, hvis du har en følelse af ikke at kunne håndtere en situation eller en følelse af, at situationen kan have ubehagelige konsekvenser for dig. Endvidere kan følelsen af, at du burde kunne håndtere en given situation, udløse stress hos dig.

Når du bliver stresset, frigiver hjernen stresshormoner.

Stresshormoner

Stresshormoner gør dig årvågen og giver dig ekstra styrke. De påvirker både din krop og din hjerne.

Den biologiske reaktion er kompleks, men der er to primære hormoner, som spiller en vigtig rolle i processen: Adrenalin og kortisol.

Den første hormonrespons, du får, er frigivelse af adrenalin. Du har sikkert hørt om adrenalin. Dette hormon gør dig agtpågivende, så din krop og hjerne er klar til at håndtere en udfordring eller risiko.

Adrenalin forårsager ændringer i din krop. Det får dit hjerte til at slå hurtigere, dvs. øger din puls. Det får din vejrtrækning til at blive mere intens. Det gør, at blodet løber ind til musklerne. Det øger dit blodtryk. Det ændrer blodsammensætningen, så du bedre kan klare en skade. Du kan faktisk mærke adrenalinet i din krop.

Et kort øjeblik efter frigivelsen af adrenalin, frigives kortisol. Dette er et vigtigt hormon, som f.eks. medvirker til, at din krop kan omsætte sukker og fedt til energi til gavn for musklerne. Du tærer bogstaveligt talt på din krop, så du er klar til at slås eller flygte. Du kan føle, at dine muskler sitrer – så fulde af energi er de.

I naturen, hvor du ville slås eller flygte, ville du få brændt stresshormonerne af. Hvis du ikke er fysisk aktiv efter stresspåvirkningen, forbliver stresshormonerne i din krop. Det er, hvad der ofte sker i vores moderne samfund. Dermed ophobes stresshormonerne i din krop.

Som du kan forstå, er stress et samspil mellem din krop og din hjerne. Du kender til sådanne samspil fra andre sammenhænge, hvor hormoner påvirker vores tanker. F.eks. har teenagere en konstant ændring i hormoner i deres krop, hvilket påvirker deres tanker og humør. Gravide kvinder gennemgår hormonelle forandringer, og det kan give sig udslag i ændringer i deres sind, temperament og endda i spisevaner. Du kender også til andre situationer, hvor tanker påvirker kroppen. F.eks. reagerer mange mennesker voldsomt blot ved at se en edderkop eller en mus. Og nogle mennesker rødmer blot ved at tænke på noget pinligt. Samspillet mellem kroppen og hjernen er altså kendt, og dette samspil bliver også påvirket, når du bliver stresset.

Efter en stressoplevelse vil hormonbalancen som regel hurtigt komme tilbage til det normale igen. Hvis du derimod er stresset i en lang periode, dvs. dage eller uger, så kommer du ikke af med det forhøjede niveau af stresshormoner i din krop. Og dette får konsekvenser. At være meget stresset i uger eller måneder kan forårsage kritiske ændringer i din krop og hjerne!

Læs mere om Stress

Øvelse 1

Har du købt eller fundet et pænt hæfte eller notesbog, som du kan bruge til dette kursus? Ellers skal du gøre det nu.

I denne øvelse vil vi have fokus på stressfaktorer, der stresser dig. Du kender sikkert mange af dem, men har måske aldrig prøvet at skulle skrive dem ned. At skrive dem ned er med til at gøre dig mere bevidst om dem.

1.
 Du skal lave en liste med mindst 8 ting, som stresser dig. Vælg det, som stresser dig mest.
2.
 På listen skal du skrive “A” ud for det, der stresser dig mest. “B” ud for det, der stresser dig næstmest osv.
3.
 Du skal gå igennem din liste dagligt og se, om der er nogle af stressfaktorerne, som du umiddelbart kan gøre noget ved.
4.
 Tilføj nye stressfaktorer til listen, efterhånden som du opdager dem.

Stress er faktisk både godt og skidt

Lidt periodisk stress indimellem er godt.

Men hvis du er stresset i lang tid, dvs. uger eller endda måneder, så kan din krop og hjerne ikke blive ved med at håndtere situationen. Du bliver simpelthen “overloaded”.

Stress over længere tid kan have alvorlige konsekvenser for dig.

”Midlertidig”-stress

I det øjeblik hjernen frigiver stresshormonerne frigives i din krop, bliver du bedre til at håndtere ”en midlertidig” stress situation.

Adrenalinen, som opstår bevirker, at:

  • Man bliver mere effektiv
  • Man bliver mere opmærksom
  • Man husker en situationen bedre
  • Man får ekstra styrke
  • Man håndterer situationen bedre

Hormonet kortisol giver kroppen og hjernen styrke og kraft.

Derfor er det faktisk godt med lidt stress nu og da, mens for meget stress har alvorligere konsekvenser, som du vil se nedenfor.

Stress kan give hjerte-kar-sygdomme

Stresshormonerne har stor indflydelse på vores hjerte-kar-system. Blodtrykket stiger når stressen er på sit højeste, derfor er risikoen for blodpropper bliver betydeligt større.

Stress er en af de væsentligste årsager til hjerte-kar-problemer. Stress kan være lige så alvorligt som dårlige spisevaner.

Du kender måske en hårdtarbejdende person, som har fået et hjerteanfald. Det kan have været på grund af stress. Heldigvis hjælper opmærksomhed på god ernæring og motion mange mennesker til at forebygge hjerteanfald, selvom de er udsat for stress. De vil dog få andre stopsignaler fra kroppen, som de bør tage alvorligt.

Stress og immunsystemet

Stresshormoner kan påvirke effekten af immunsystemet. Dette kan være godt på kort sigt, da du skal bruge alle dine ressourcer på at kunne klare den stressede situation. Men på lang sigt, er det ikke cool.

Et dårligt immunsystem kan have mega konsekvenser for dit helbred. Da din krop ikke kan modstå sygdomme og andre angreb på kroppen.

Mange af vores livsstilsrelaterede sygdomme skyldes muligvis et generelt dårligere fungerende immunsystem.

Stress er også kendt for at have indflydelse på en række sygdomme som f.eks. , astma, eksem og allergi

Et dårligt immunsystem kan muligvis også skabe øget risiko for kræft. Denne sammenhæng mellem stress og kræft er dog ikke dokumenteret endnu.

Stress er også mistænkt for at fremkalde diabetes, altså sukkersyge. Vi ser en alarmerende stigning i tilfælde af diabetes – selv for unge mennesker.

Stress sætter sig på hukommelsen

Stress påvirker din hukommelse. Normalt fungerende kan midlertidigt opleve hukommelsesbesvær, men i alvorlige stresstilfælde kan din hukommelse blive beskadiget, så den aldrig kommer op på før-stress-niveauet igen.

Brainmap ovenfor viser, hvordan stress påvirker hjernen, så den bliver udbrændt.

Stress og personlighed

Måske er det værste, folk oplever med stress, ændringen i deres personlighed. Vi kan som ofte lære at acceptere fysiske skavanker, mens en ændring i personligheden kan være sværere at acceptere. Og det er faktisk, hvad du oplever, hvis du er stresset i længere tid.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor det sker. Tænk blot på, hvordan andre hormontyper påvirker teenagere, gravide kvinder og ved overgangsalderen. Stresshormoner har tilsvarende stor indflydelse på os.

”Her og nu”-stress påvirker din hjerne, så når du er stresset, har du en anden ”personlighed”. Dette er heldigvis midlertidig, og du bliver hurtigt ”dig selv” igen. Det er ikke sikkert, at du har tænkt over denne ændring i personligheden før, men du kan sikkert nikke genkendende til den.

Hvis stresshormonerne er permanent i kroppen, ender du til gengæld med at få en langvarig ændring i din personlighed. Hvis dette fortsætter i måneder eller år, kan du ende med at få en depression.

Øvelse 2

Har du købt eller fundet et pænt hæfte eller notesbog, som du kan bruge til dette kursus? Ellers skal du gøre det nu.

I denne øvelse vil vi have fokus på, hvordan du mærker, at du er stresset. Dette kan være svært, da du ikke altid er bevidst om, hvad du skal mærker efter for at vurdere, om du er stresset. Nogle af tingene er indlysende for dig, men nok ikke alle. Du skal ikke blot tænke over dem, men også skrive dem ned! At skrive dem ned er med til at gøre dig mere bevidst om dem.

1.
 Du skal lave en liste med mindst 6 forskellige måder, du mærker din stress på. Find så mange, du kan.
2.
 På listen skal du skrive “A” ud for det, der er “værst” for dig. “B” ud for det, der er “næstværst” osv.
3.
 Du skal gå igennem din liste dagligt og se, om nogle af stresssignalerne er mere hyppige end andre. Lav et mærke ud for et givent stresssignal, hver gang du mærker det.
4.
 Tilføj nye stresssignaler til listen, efterhånden som du opdager dem.

Velkommen til 3. lektion!

Første lidt repetition: I lektion 1 og 2 lærte du, hvordan du bliver stresset, og hvordan stress påvirker din krop og din hjerne. Du lærte om stressfaktorer og “din virkelighed”. Du lærte også om stresshormoner.

Du lærte, at en smule stress er godt – ja, faktisk nødvendigt i visse situationer – men at meget stress er skidt, fordi det er skadeligt for dit helbred, dit job, din familie og dermed dit liv.

Har du lavet øvelserne i lektion 1 og 2? Ellers skal du begynde nu! Det er nødvendigt, at du laver dine øvelser for at blive fri for stress! Du får desuden brug for listen fra øvelse 1 i denne lektion.

I denne lektion vil du lære, hvordan du effektivt reducerer din nuværende stress. Dette er en af de store lektioner med mange gode råd. Læs den gerne to gange og sørg for at lave øvelsen!

Hvordan du reducerer din nuværende stress

Du er nødt til at reducere din nuværende stress, så du kan begynde at forebygge stress. Ellers vil du ikke have overskud nok, og du bliver muligvis endda bare mere stresset.

Der er flere ting, du kan gøre, og som vi kommer ind på i denne lektion. Du bør undgå eller fjerne nogle af stressfaktorerne, du bør stoppe din “hjernesummen”, du bør brænde dine stresshormoner af, du bør få et godt søvnmønster, du bør spise sundt, og du bør jævnligt få dig et godt grin.

Som du kan se, så er det ikke spor kedeligt at blive mindre stresset.

Hvert minut, du bruger på at reducere din nuværende stress, vil du vinde ind igen mange gange i øget effektivitet og overskud. Du skal lave en plan for at reducere din nuværende stress.

Fjern stressfaktorerne

Sommetider kan du undgå nogle af dine stressfaktorer. Se på din liste over stressfaktorer og undersøg, om der er situationer, du simpelthen helt kan undgå. Måske er der endda situationer, der ikke stresser dig mere, fordi du ved din nedskrivning er blevet bevidst om deres eksistens.

Desværre kan de fleste stressfaktorer ikke uden videre fjernes.

Meget alvorlige stress-symptomer kan give sig udslag i følgende:

  • glemsomhed eller mere distræt væremåde end sædvanligt
  • komme til at køre/gå i den forkerte retning
  • få eksem eller forværring af sygdomme, du i forvejen lider af
  • få uforklarlige smerter
  • være tilbøjelig til at være mindre social
  • øge dit forbrug af stimuli
  • være mere aggressiv
  • have blødningsforstyrrelser
  • have mave- og tarmproblemer

Disse symptomer skal du tage alvorligt, og det gør du bedst ved fjerne de værste stressfaktorer i dit liv. Hvis det er dit arbejde, som stresser dig, så bør du kontakte din læge og evt. få en sygemelding.

Husk: Du kan aldrig arbejde dig ud af stress. Det tager en måned eller mere at komme sig. Hvis det er dit familieliv, der stresser dig, så bør du overveje at tage på ferie uden familien og evt. med nogle venner i stedet. Noget skal du gøre for din egen, dit arbejdes og din families skyld!

At fjerne stressfaktorer er ikke nok, da du allerede har en masse stresshormoner i kroppen, og din hjerne er nedslidt. At fjerne stressfaktorer forebygger blot, at der kommer yderligere stresshormoner i din krop. Hvis du har eller har haft nogle af ovenstående meget alvorlige stresssymptomer, så vil det tage noget tid, før din hjerne og din krop kommer sig. Det kan tage måneder. Hvis du er tæt på at være “udbrændt” eller allerede er det, så tager det 1-2 år at komme sig.

Stop din “hjernesummen”

Du skal arbejde dig hen imod at få stoppet din “hjernesummen”. Det er den hjerneaktivitet, der lyder som en bi i et glas. Så længe du har en sådan stress-hjerneaktivitet, kan din hjerne ikke komme sig. Du kan sikkert mærke den i dit hoved. Hvis du har tanker, som du ikke kan blive fri for, og som dukker op, når du skal sove eller er i bad f.eks., så har du “hjernesummen”.

Du kan tømme din hjerne på flere måder. Den første måde er blot en “førstehjælp”, men en førstehjælp, som er let at bruge. Formålet er at fjerne alle bevidste tanker fra dit hoved, så din hjerne får en chance for at komme ind i “oprydnings”-mode, dvs. på alfa-niveauet (omtalt i lektion 2).

Den første metode er at skrive ALT, som du tænker på, ned. Find et tidspunkt, hvor du har fred og ro i ½-1 time. Brug flere ark papir eller computeren. Skriv ALT det ned, som du skal, vil, bør, tror, ved osv. Tøm hovedet. Bliv ved med at skrive ned, så længe du får nye tanker. Til sidst er der ikke flere tanker i dit hoved, som ikke er skrevet ned, og din hjerne får endelig lov til at slappe af. Det er en befrielse for din hjerne, som bar du på en tung byrde, du pludselig kan sætte fra dig.

En anden god metode, som mange mennesker drager nytte af, er meditation. Meditation får dig i alfa-mode. Det er ikke vigtigt, hvilken form for meditation du vælger. Vælg en metode, som du kan lide. Du kan også købe forskellige slags meditationsmusik, men vær sikker på, at den får dig til at slappe fuldstændig af. Du kan let mærke, om du slapper af på den rigtige måde, da du i alfa-mode har øjnene lukkede, er 100 % vågen og ikke har nogle bevidste tanker. Den lyd eller musik, du eventuelt hører, skal være af en type, du ikke behøver at tænke over. Du kan evt. kontakte nogen, som kan lære dig at meditere.

En tredje metode, som nogle foretrækker, er at komme i alfa-mode ved hjælp af bio-feedback. Med bio-feedback har du en elektrode på hovedet, der registrerer din hjerneaktivitet og giver et signal – ofte en lyd – når hjernen er i alfa. Med dette signal kan du lære at holde hjernen i alfa. Dette er en effektiv metode til at nå samme tilstand som ved meditation.

Ydermere skal du lære at stoppe med at fylde en masse information ind i din hjerne. Ethvert input, som kræver bearbejdning i hjernen, er i vejen for dens afslappelse. Hvis du er meget stresset, bør du prøve at undgå fjernsyn, radio, aviser osv. et stykke tid, specielt nyhedsudsendelserne. At sidde foran fjernsynet er ikke afslappende for din hjerne. Lav øvelserne i denne lektion i stedet for.

Brænd dine stresshormoner af

Ud over at stoppe din “hjernesummen” skal du brænde dine stresshormoner af. Som nævnt tidligere ville du, hvis du levede i naturen, slås eller flygte. Du skal gøre noget tilsvarende, men selvfølgelig mere civiliseret. Dermed får du brændt dine stresshormoner af.

At kæmpe eller flygte er som regel ikke det bedste, du kan gøre. Det passer ikke rigtigt ind i et moderne liv. Men du kan gå til fitness, jogge i nabolaget eller i en skov i nærheden, cykle, power-walke eller udøve en hvilken som helst sport eller fysisk aktivitet, som får din puls lidt op og blodet til at pumpe rundt i din krop. Der er mange muligheder. Hvad kan du bedst lide? Bare du gør noget!

Du bør lave ½ times fysisk aktivitet hver dag. Det er vigtigt for at få din krop i balance igen. Gør det til en vane. Hvis du er alvorligt stresset eller oplever angst, så bør du højst gøre det på et moderat niveau.

Sov godt

Du skal prøve at få en god nats søvn hver dag. Gå tidligt i seng. Når du udøver fysisk aktivitet i løbet af tagen, sover du meget bedre om natten. Lad være med at sove foran fjernsynet om aftenen. Prøv at ændre dine vaner. For eksempel kan du droppe fjernsynet, gå en lang tur, og hvis du ikke har fået energi af det, når du kommer hjem igen, så gå tidligt i seng. Lad være med at tage sovepiller, hvis du kan undgå det, da de vil frarøve dig den vigtige dybe søvn.

Hvis du har problemer med at falde i søvn på grund af for mange tanker, er den bedste “medicin” at skrive alt det ned, du tænker på. Derved “tømmer” du din hjerne.

Spis sundt

Stress tærer på hele din krop. Dine ernæringsreserver er blevet brugt til energi. Immunsystemet er nede. Hjernen er træt.

Du skal spise god og sund mad og gerne også et godt kosttilskud. Din krop har brug for dette for at komme sig. Undgå sukker – både i maden og i drikkevarer. Drik rent vand, masser af rent vand.

Få et godt grin

Et godt grin frigiver de hormoner, der hedder endorfiner. Disse har en gunstig virkning på dine stresshormoner. Det er simpelthen en anden måde at få kroppen til at styre stresshormonerne på. Jo højere du griner, jo bedre!

Hvis du godt kan lide at se fjernsyn, så vælg de udsendelser, der får dig til at grine eller gør dig glad. Gå i biografen eller lej en video med en sjov film. Tillad dig selv det underholdende frem for det krævende.

Øvelse 3

I denne lektion skal vi lave en helt ny slags øvelse. Du skal dog stadig fortsætte med øvelserne fra lektion 1 og 2. Du får brug for dem senere.

1. Tag listen fra lektion 1 og se, om der er nogle stressfaktorer, du kan fjerne eller undgå.
2. Hvad kunne du godt tænke dig at lave som fysisk aktivitet? … Kom i gang med det med det samme. Brug gerne mindst ½ time hver dag. Hvis du mener, at du ikke kan det, så start med 15 minutter. Hvis du heller ikke mener, at du kan det, så find ting i hverdagen, som får pulsen til at stige: Tag trapperne i stedet for elevatoren, løb efter bussen, også selv om den ikke er kommet endnu, grav have. Det vigtigste er at komme i gang og være i bevægelse HVER DAG!
3. Øv dig i at “tømme hjernen”. Tag nogle ark papir eller sæt dig foran computeren og skriv alt det ned, du tænker på! Det kan god tage 1 time første gang, når du er stresset. Og det er skønt bagefter.
4. Lyt til en af dine yndlings-CD’er hver dag, mens du slapper af (sluk for fjernsynet, hvis du ikke synes, at du har tid til at lytte til en CD og lave de andre øvelser)
5. Beløn og ros dig selv hver gang du har gjort en af ovenstående ting. Planlæg allerede nu din belønning, når du f.eks. har motioneret hver dag i én uge, i to uger og i én måned. Find en stor belønning for at have motioneret hver dag i én måned.

Sørg for at komme i gang med denne øvelse med det samme. Skriv i dit hæfte, hvad du vil gøre – og gør det!

Det allervigtigste er, at du kommer i gang og gør noget HVER DAG. Det vigtigste er nemlig at få ændret dine vaner! 5 minutters motion hver dag er meget bedre end ½ time, når du ind i mellem har tid!

Så hvordan skal dine nye vaner være i forhold til ovenstående øvelse? Hellere lidt hver dag end meget, som du så ikke får gjort!

Hvordan du registrerer stress

Når du starter med at registrere din stress, tager du det andet vigtige skridt mod at bliver fri for stress. Det første skridt var at mærke dine stress-signaler.

Du vil lære at fokusere mere på “stressfaktorerne” og “din virkelighed”. For at undgå at blive stresset i en given situation, er du nødt til at ændre på en af disse faktorer. Du skal være bevidst om dine stressreaktionsmønstre.

Lav en stressdagbog

Den bedste måde at registrere din stress på er ved at lave en stressdagbog. Du vil få brug for denne dagbog til flere formål senere. Så start med det samme!

Du skal bruge papir eller en computer. Lad være med at stol på din hjerne i denne sammenhæng. Du lærer senere, hvor vigtigt det er at befri din hjerne fra tanker. Ved at lave stressdagbogen kan du efterhånden lære at finde dine virkelige grunde til din stress.

At skrive i din stressdagbog vil gøre dig meget mere bevidst om de tanker, situationer og omstændigheder, der stresser dig. Dermed bliver du endnu mere bevidst om signalerne fra din krop.

Mange mennesker bliver mindre stressede blot ved at lave en stressdagbog. Du kan imidlertid godt opleve, at du den første dag eller to bliver mere stresset, fordi du kommer til at tænke på alle dine stresssituationer, men dette er forbigående, da du samtidig frigør din hjerne fra mange af tankerne.

Dagbogen skal indeholde fire kolonner. Kolonnen længst til venstre skal være smal og de andre brede (se eksemplet længere nede). Kolonneoverskrifterne skal være:

  • Hvornår (dato og klokkeslæt)
  • Hvad (stressfaktoren)
  • Signal (stress-signalet)
  • Bemærkning (evt. kommentar til situationen)

“Hvornår” er let. Du skal blot kigge på dit ur og skrive dato og klokkeslæt.

“Hvad” er ikke så let, som man skulle tro. Det er vigtigt, at du er objektiv. Du skal fange øjeblikket, lige før du blev stresset. Det kan være noget, nogen sagde. Det kan være noget, som skete. Det kan være noget, du tænkte på.

“Signal” er måske den sværeste del. Du skal prøve at mærke det allerførste signal, du får fra din krop. Gør det så godt, du kan. Du vil blive bedre og bedre til det.

“Bemærkning” er blot til dine umiddelbare tanker eller en kommentar, du ønsker at tilføje.

Prøv at skrive stressdagbogen så hurtigt som muligt, efter stress-situationen var der.

Hvordan du aldrig mere har for lidt tid

Har du nogensinde sagt eller hørt andre sige, “hvis bare jeg havde mere tid” eller “jeg har ikke tid til…” eller “jeg ville ønske, jeg havde mere tid”? Det har du helt sikkert. Vi giver nemlig ofte “tiden” skylden for vores stress. Derfor får tiden en hel lektion for sig selv.

I denne lektion bruger jeg ordet “gøremål” for alt fra arbejdsmæssige opgaver, hjemlige opgaver, hobbys, foreningsarbejde osv.

Forstå tid og gøremål

Tid er en noget, som du ikke kan gøre noget ved. Tiden er det mest retfærdige eller måske uretfærdige, der findes i denne verden. Vi får alle sammen 60 minutter på en time og 24 timer på et døgn. Du kan ikke ændre dette. Ingen kan.

Det, der er problemet, er ikke tiden, men snarere hvor mange gøremål du eller andre prøver at presse ind i den tid, du har til rådighed. Tiden er givet. Den er der bare. Men antallet og størrelsen af dine gøremål kan variere.

På et eller andet tidspunkt er din tid fyldt op med gøremål. På dette tidspunkt skal du indse, at det ikke er tiden, som er problemet. Det er antallet og størrelsen af dine gøremål, som du og andre prøver at presse ind i den tid, du har til rådighed, som er problemet.

Næste gang du overhovedet tænker “jeg har for lidt tid” e.l., skal du ændre sætningen til “jeg har for mange eller for store gøremål”.

DU KAN IKKE HAVE FOR LIDT TID!
DU KAN HAVE FOR MANGE ELLER FOR STORE GØREMÅL!

Prioriter

Hvis du har for mange gøremål i forhold til den tid, du har til rådighed, så er den eneste mulighed at prioritere dine gøremål eller at få nogle andre til at prioritere dem for dig. De forskellige gøremål er ikke lige vigtige.

Når du har lært dig sætningen fra før – den om, at du har for mange og for store gøremål, ikke for lidt tid – er du klar til næste skridt. Næste gang du overhoved tænke eller sige, ”det har jeg ikke tid …” e.l., skal du ændre dette til: “Jeg skal noget andet, som er vigtigere”.  Dermed tager du styringen over tiden og ikke omvendt! Du prioriterer!

Hvis noget er vigtigt nok, så finder vi mennesker tid til det. Hvis du nærmer dig en vigtig deadline, så finder du tid til opgaverne. Hvis nogen bliver forelskede, så finder de tid til at være sammen. Selv den travleste forretningsmand vil pludselig have tid til at være sammen med den, han bliver forelsket i.

Alt er et spørgsmål om prioritering – ikke et spørgsmål om tid. Tiden er der bare.

Fokuser

For det første skal du acceptere de vilkår, som du eller dem omkring dig ikke kan gøre noget ved, for eksempel tiden. Du skal altid skifte fokus fra ting, som du eller andre IKKE kan gøre noget ved, til vilkår, som du eller andre KAN gøre noget ved, for eksempel dine gøremål.

Dernæst skal du midlertidig acceptere ting, som DU ikke selv kan ændre. For eksempel opgaver, som du ikke selv har indflydelse på.

Hold altid fokus på de ting, som DU selv kan gøre noget ved. Hvad er DINE handlingsmuligheder? Prioriter f.eks. dine gøremål ud fra hvor vigtige de er. Hvis du ikke selv kan prioritere dine gøremål, så er din handlingsmulighed at snakke med folk, som kan.

Få 10 ugers ekstra ferie

Hvis du virkelig vil have mere tid, så kan du sikkert let få det.

Ser du fjernsyn? Hvis du i gennemsnit ser fjernsyn en time om dagen, så vil du se fjernsyn 365 timer om året. Hvis vi antager, at du har en 37 timers arbejdsuge, vil dette svare til ca. 10 arbejdsuger.

Ved at reducere dit fjernsyns-forbrug med en time om dagen, får du altså ekstra tid, der svarer til ca. 10 ugers ekstra ferie om året! Er du blandt de heldige?

Hvis du ser fjernsyn to timer om dagen i snit, så kan du få ekstra tid svarende til 20 ugers ekstra ferie.

Øvelse 7

I øvelse 7 skal vi se på tiden.

1. Vælg en dag eller en del af en dag, hvor du ikke kan eller har svært ved at nå det hele.
2. Skriv alle dine gøremål ned.
3. Prioriter dine gøremål. Skriv 1 ud for det vigtigste, 2 ud for det næstvigtigste osv.
4. Tænk over, hvad DU har indflydelse på. Er der noget, DU kan ændre? Er der nogen, DU kan snakke med om at få ændret situationen?
5. Hver gang du ikke kan nå det hele, så gentag denne øvelse.

Hvordan du når mere med mindre stress

Hvis du ønsker at lave mange ting på en begrænset tid uden at blive stresset, så skal du arbejde effektivt og holde situationen under kontrol.

Der et to ting, som du specielt skal være på vagt overfor: Tidsrøvere og tanketyve.

Beskyt dig mod tidsrøvere

Tidsrøvere er nogle eller noget, der tager din tid. Hvis du har travlt, og tidsrøverne tager noget af din tid, så kan du blive stresset.

Du kan ikke gøre noget ved tiden, men du kan gøre noget ved tidsrøverne.

Det er alt sammen et spørgsmål om prioritering. Du skal tænke på, hvad der til hver en tid er mest vigtigt. Den opgave, du er i gang med, eller telefonen, der ringer. Den opgave, du er i gang med, eller en kort snak med en kollega. Den opgave, du er i gang med, eller en mail, der lige er kommet. Den opgave, du er i gang med, eller et hurtigt kig på Internettet.

Hvis den opgave, du er i gang med, er det vigtigste, så skal du bruge din tid på den, indtil den er færdig! Du skal ikke tillade, at tidsrøvere tager din tid. Få kontrol over din tid. Pas på din tid. Hæng et skilt på døren, hvor der står “Vil ikke forstyrres, med mindre det er meget vigtigt”. Overlad telefonen til din telefonsvarer eller omstillingen. Lad e-mails vente til du er færdig med din opgave. Gå på Internettet en anden gang. Pas på din tid.

Hvis du bliver forstyrret blot 6 minutter på én time, så svarer det til 10 % af din tid. Så skal du arbejde 111 % effektivt. Bliver du stresset?

Du skal skabe et “skjold” omkring dig, der forhindrer forstyrrelse, med mindre det er vigtigere end din opgave. En sekretær, kollega eller ven skal nok finde dig, hvis der er noget virkelig vigtigt, du skal vide eller gøre.

Pas på tanketyve

Tanketyve stjæler dele af dine tanker. Tidsrøvere er som regel synlige, når du først er opmærksom på dem, men tanketyve sniger sig ind og stjæler dine tanker, uden du opdager dem. De stresser dig meget mere, end du tror.

Nu skal du bruge din fantasi. Jeg vil hjælpe dig med at forstå dine tanker ved at bruge en lignelse.

Forestil dig at din hjerne er ligesom et badekar. Måske et smukt antikt et med løvefødder. Dine tanker er det vand, som er i badekaret. Alle dine tanker skabes ud fra det, som allerede er i badekarret, og det, som kommer i fra vandhanen. Har du noget snavs i badekarret? Har du noget meget gammelt vand i badekarret? Normalt er vi ikke gode til at “rense ud” i vores tanker! Ved du, at over 90 % af, hvad du tænker i dag, er det samme, som det du tænkte i går?

Lad os se, hvad er sket, når en tanketyv er i dit badekar. Lad os forestille os en kollega, som kommer for en kort snak. Bagefter kan du ikke lade være med at tænke over, hvad I snakkede om, vel? Det vil tage en del af din tankekapacitet. Måske tager det kun 1 % af dine tanker bagefter, svarende til 1 % af vandet i badekarret. Så har du 99 % tankekapacitet tilbage til andre ting. E-mailen, som du lige skulle tjekke, tager måske også 1 % af dine tanker. Alt i alt tager forstyrrelserne måske sammenlagt 10 % af dine tanker.

Tidsrøverne tog 10 % af din tid og tanketyvene tog måske 10 % af dine tanker. Du har nu kun 80 % kapacitet. Du skal nu arbejde 125 % effektivt. Bliver du nu stresset?

Hvis du allerede er stresset, så summer din hjerne med værdiløse stress-tanker, som måske allerede tager 30 % af din tankekapacitet. Du har nu kun 50 % kapacitet og skal være 200 % effektiv, hvis du skal nå det hele.

Når du er meget stresset, så bliver du mindre effektiv. Dette gør dig igen mere stresset osv.

Brug din tid og dine tanker fornuftigt

Det var mange procenter. Men husk, at DU skal prioritere, hvad du skal bruge din tid til. DU skal prioritere, hvad du bruger dine tanker til. Både tid og tanker er begrænsende! Brug din tid og dine tanker fornuftigt!

Det, du kan gøre, er altid at starte med at tømme “badekarret”, dvs. rense ud i dine tanker. Skriv alle dine tanker ned på et stykke papir. Drik er par glas vand. Mediter i 10 minutter, hvis du kan. Fyld al den nødvendige information ind i din hjerne. Hvis muligt, tag en hurtig tur i bygningen eller udenfor for at få godt gang i blodomløbet. Forhindr at der kommer forstyrrelser ind i din hjerne. Nu er du klar til at arbejde utrolig effektivt.

Vær smart

Du skal ikke arbejde hårdere, du skal arbejde smartere. Du skal ikke måle dig selv på mængden af dit arbejde, men på kvaliteten af dit arbejde. Du skal ikke måle dig selv på den tid, du bruger, men på de resultater, du får. Du kender sikkert mennesker, der er stressede og arbejder meget, men som ikke er så effektive, som man kunne forvente.

Se, hvad andre gør. Hvis du vil have flere resultater med mindre stress, så skal du ikke se på folk, som er “effektive”. De er dårlige eksempler. Se på, hvad folk, der får flest resultater hjem, gør. De er ikke altid de hårdest arbejdende folk. De er de smartest arbejdende folk.

Kopier de smartest arbejdende folk. Gør som dem. For eksempel kan du få bedre resultater ved at starte dagen med en time uden at “arbejde”, men med at planlægge dagen, læse tidsskrifter, surfe på Internettet efter nye forretningsmuligheder osv. Derefter skal du lave lige præcis det, som du har planlagt. Når du bliver god til dette, så skal du begynde at planlægge for en uge ad gangen. Derefter for en måned. Så tre måneder. Så et år.

Øvelse 8

I øvelse 8 skal vi se på tidsrøvere og tanketyve. Det vigtigste, du skal lære, er at blive opmærksom på tidsrøvere og tanketyve.

1. Tag dit hæfte eller et stykke papir og hav det ved siden af dig. Hver gang der er nogen eller noget, som tager tid fra dig – bortset fra det, som direkte vedrører de opgaver, du er i gang med – så skriv det ned. Du skal blot observere og notere.
2. Nu til noget lidt sværere. Brug hæftet / papiret fra før og skriv ned, hver gang du har en tanke, som ikke direkte vedrører den opgave, du er i gang med.
3. Vent en dag eller to. Se på det, du har noteret ned.Hvad kan DU gøre med de tidsrøvere, som du har afsløret? Få kontrol over din tid!Hvorfor fik du pludselig en uvedkommende tanker? Hvor kom den fra? Hvordan er den kommet ind i din hjerne? Få kontrol over dine tanker!

Hvordan du får styr på dine tanker.

De meste effektive teknikker til at forebygge stress er at få styr på sine tanker. Vi har alle tankemønstre, som vi hellere ville være foruden. Ofte er vores stress relateret til sådanne tankemønstre.

Indtil nu har du lært nogle effektive teknikker, som kan fjerne det meste af din stress. Der vil imidlertid altid være noget tilbage. Med de teknikker, som du hidtil har lært, kan du fjerne de stressårsager, som du er bevidst om og kan fjerne med din viljestyrke.

Men der vil altid være situationer, som du ikke er bevidst om, som stresser dig. Der vil også være situationer, hvor du har en indre modstand og viljestyrken ikke er stærk nok. Du vil lære at håndtere sådanne situationer i denne lektion.

De nye teknikker, som du skal lære nu, kender du måske ikke til i forvejen, men stol på dem. De er simple og på samme tid virkelig effektive. Tilsvarende teknikker anvendes af top-erhvervsfolk og idrætsfolk. Det er tilsvarende teknikker, som jeg anvender i min coaching.

Vær bevidst om dine tankemønstre

Du har tusinder af tankemønstre i din hjerne. De fleste af disse er ubevidste. Dine tankemønstre bestemmer den måde, du tænker på, og dine vaner. De spiller en meget stor rolle i “din virkelighed”. Og de er det, der i sidste ende bestemmer, om du er stresset, eller om du ikke er stresset. Hvis du vil af med din resterende stress, så skal du lære at blive bevidst om dine tankemønstre først.

Du kan faktisk lære at finde dine uønskede tankemønstre. Når der er noget, du gerne vil ændre eller opnå – noget, som du samtidig føler en slags indre modstand mod at gøre noget ved, så har du ramt lige ind i et uønsket tankemønster. De kommer ofte frem som de “grunde” og undskyldninger, du har, for ikke at gøre det, du vil. Hver gang du føler en indre modstand, så rører du ved et uønsket tankemønster.

F.eks. hvis du gerne vil kunne sige fra overfor din kollega, så er det ikke sikkert, du får det gjort. Måske er du bange for hvad vedkommende vil tænke, måske er du bange for en voldsom reaktion, måske er du vokset op med, at du altid skal hjælpe og sige ”ja”. Det er alle disse grund og undskyldninger, du skal lægge rigtigt godt mærke til.

Du kan måske ikke gennemskue selve tankemønsteret, men du kender nu til dets eksistens. Tankemønstre gemmer sig ofte for vores bevidsthed for at overleve.

I tegneserier har en person sommetider en djævel på den ene skulder og en engel på den anden. Djævlen er den onde. Englen er den gode. Dine uønskede tankemønstre er din djævel, og din bevidste viljestyrke er din engel. I det virkelige liv vinder djævlen normalt. Det er dette, vi skal ændre. Du lærer at besejre dine djævle!

Find gamle uønskede tankemønstre

Du skal finde de djævle, der fra tid til anden sidder på din skulder. Du kender dem måske godt, men tænker ikke altid over dem. Djævlene er smarte. Ofte hvisker de blot noget i dit øre, og du lystrer dem uden at tænke over det.

Du har lært at lytte efter din krops stresssignaler. Du skal også lære at udvikle en tilsvarende evne til at lytte efter dine djævle. Du mærker dem som indre modstand, undskyldninger eller “grunde”. De forhindrer dig i at gøre ting, som du gerne vil gøre. De fortæller dig, at noget er farligt, selv om det ikke er. De gør dig ubeslutsom. De påvirker dit selvværd og din selvtillid.

Du kender godt til sådanne djævle. Skriv en liste over dine djævle. Beslut, hvilke du vil besejre først. Dernæst skal du bekæmpe dem med de teknikker, du lærer nedenfor, indtil de forsvinder.

Lad os antage, at du har en djævel, der hele tiden siger, “Alt, hvad du laver, skal være helt perfekt”, og du ved, at det er en grund til din stress. Og en anden, der siger, “Du behøver ikke at lave det i dag, det kan vente til i morgen”. Og en tredje, der siger “Du er ikke god nok”. Du ville absolut ikke være den eneste med sådanne djævle. De er meget almindelige.

I det næste afsnit skal du lære at besejre dine djævle.

Beslut dig til dine nye tankemønstre

Du kan bruge teknikken nedenfor til at fjerne gamle, uønskede tankemønstre. Lad os antage, at du ønsker at acceptere, at du ikke kan lave alt helt perfekt, når du ikke har tid til det. At du vil stoppe med at udskyde ting. At du vil have et højere selvværd.

Du kan også bruge teknikkerne til at ændre dine vaner. F.eks. hvis du ønsker at blive i stand til at sige nej til en kollega! Eller du ønsker en bedre morgen derhjemme, før du skal på arbejde! Eller du ønsker at kunne slappe af, når du havner i en trafikprop!

Tag et blankt stykke papir for hvert nyt tankemønster, du ønsker at opbygge. Skriv en kort sætning om, hvad du vil, øverst på papiret. Skriv sætningen positivt og i nutid! Hvis muligt, så start med “Jeg er …”, “Jeg har …”, “Jeg siger …” eller lignende.

For eksempel:

“Jeg accepterer alle resultater, som opfylder målet”
“Jeg færdiggør alt det, jeg kan, I DAG”
“Jeg er dygtig”
“Jeg siger nej til [personens navn], når jeg har travlt”
“Jeg har altid en god morgen sammen med min familie”
“Jeg slapper af i bilen, når der er trafikprop”

Prøv at sige dine sætninger højt. Hvis du rammer en djævel, så kan du tydeligt mærke det med det samme, da djævlen vil “fortælle” dig, at det ikke passer. Du vil føle det forkert eller ubehageligt. Så er sætningen specielt god! Hvis du ikke føler noget som helst ved at sige sætningen, så er den ikke god, og du skal da prøve at omformulere den.

Nedenunder sætningen skal du skrive alle de gode ting, som du opnår og føler, når sætningen ER opfyldt. Du skal også skrive dette i nutid.

Nederst på papiret eller på et andet ark, skal du lave et billede af den gode situation. Du kan lave det som en tegning, ved at samle fotos, som computergrafik eller en collage med udklip fra tidsskrifter. Det er helt ok, hvis tegningerne ikke er så gode. Du skal lave en eller anden form for billede, da det er vigtigt, at du også får budskabet ind visuelt og uden ord, for at få en ekstra adgang til den ubevidste del af din hjerne.

Nu til det vigtige!

Læs og kig på disse sider, som du har lavet, hver morgen og hver aften. Desuden skal du lave en anden virkelig vigtig ting. Lad være med at springe denne del over! Du skal sige sætningen højt 20 gange hver morgen og 20 gange hver aften. Du skal kigge dig selv i øjnene i et spejl, mens du gør det! Dette vil virke mærkeligt de første gange, og du vil føle en trang til at kikke væk, da djævlene vil forsøge at sige til dig, at du lyver. Men hvis du vil besejre dine djævle, så skal du lave denne øvelse fuldt ud.

Du må IKKE tænke på andet, mens du laver dette!

Forstærk teknikken

Du kan forstærke teknikken væsentligt ved at optage dine sætninger på bånd eller på computeren. Du skal optage den, hvor du siger dit eget navn og i øvrigt taler i du-form. F.eks. “[dit navn], du har en god morgen sammen med din familie”. “[dit navn], du kan sige nej til [personens navn], når du har travlt” osv. Det vil lyde mærkeligt, når du hører din egen stemme tale til dig selv på den måde, men det er virkelig effektivt. Du skal afspille dette hver morgen og hver aften.

Du kan forstærke teknikken yderligere ved at forestille dig situationen inde i dit hoved. Denne teknik kaldes visualisering. Det eneste, du skal gøre, er at slappe af og “se” situationen for dig inde i dit hoved, som om den allerede har fundet sted. Det er uden betydning, om du kan “se” et tydeligt billede, eller om du snarere “forestiller” dig situationen som en “fortælling”. Hvordan vi visualiserer varierer meget fra person til person.

Efterhånden som du samler flere og flere sætninger, vil du nok foretrække at lave en liste af sætninger frem for at have en sætning på hvert ark papir. Du kan have et tital eller hundreder af sætninger, som du siger højt to gange om dagen.

Sørg for at udvikle din “djævel”-finder-evne og brug det til at udrydde dine djævle. Du behøver ikke at leve med de tankemønstre, som du ikke kan lide. Jeg ved, at det nogle gange kræver mod at ændre et tankemønster, som gennem hele livet har forhindret os i at gøre visse ting. Begynd langsomt med nogle ufarlige tankemønstre.

Hvis du er lidt bange for at ændre dine tankemønstre, kan du medtage sætningen “Jeg, [dit navn], har mod til at ændre et hvilket som helst tankemønster”. Sig det højt. Kan du mærke en modstand? For så har du lige ramt en af dine meget selv-begrænsende djævle.

Resultaterne, som du vil få fra denne teknik, er fantastiske!

Øvelse 9

I øvelse 9 skal vi se på tankemønstre. Det er vigtigt, at du får ryddet op i dine tankemønstre.

1. Se på din stressdagbog. Se på de grunde og undskyldninger, som du har skrevet ned. Se, om der er noget, der går igen. Find dine djævle. Find ud af, hvad du vil ændre ved “din virkelighed”. Vælg en ting, som vil have betydning for dig, og som du meget gerne vil have ændret
2. Formuler en kort, positiv sætning i nutid, som HAR du allerede opnået det, du vil.
3. Tag et stykke papir og skriv din sætning øverst.
Beskriv idealsituationen nedenunder (se i lektionen hvordan)
Lav et billede nederst (se i lektionen hvordan)
4. Sig sætningen højt, mens du ser dig selv i øjnene i et spejl. 20 gange hver morgen og hver aften
5. Når du mærker en virkning – en manglende indre modstand – med den første sætning, kan du fortsætte med andre sætninger

Hvordan du øger dine ressourcer

Hvis du effektivt vil forebygge stress, så skal du også udvikle dig som person. Du skal forbedre “din virkelighed”. Husk, at “din virkelighed” er, hvordan du er, og hvordan du ser verden. Du vil blive i stand til at håndtere stressfaktorer, som allerede eksisterer, på en meget bedre måde. Du vil også blive bedre til at håndtere stressfaktorer, som du ikke før har været udsat for.

For at øge dine ressourcer skal du have mere overskud, du skal være proaktiv, og du skal vokse som person. Dette vil hjælpe dig til at blive fri for stress og give dig et bedre liv.

Få mere energi

Energi hjælper dig igennem hverdagen. Når du har masser af energi, vil du være meget mere effektiv og samtidig kunne hjælpe andre mennesker, da din energi smitter af på dem.

Alle kan få mere energi. Også du!

Det, du skal gøre, er det, du lærte i lektion 3 igen. Du skal gøre det samme, uanset om du er stresset eller ej. Se her: Lektion 3 – Hvordan du reducerer din nuværende stress

For de fleste mennesker er den bedste vej til mere energi fysisk aktivitet og sund mad.

Motioner ½ time hver dag, spis sundt, grin højt og sov godt.

Vær proaktiv

Når du er proaktiv, hjælper du dig selv til en bedre fremtid.

Proaktiv betyder, at du er aktiv, at du forsøger at forudse, hvad der sker, at du tager aktion for at opnå de gode ting, og at du tager aktion for at forhindre de dårlige ting.

Du skal altid fokusere på, hvad du KAN gøre. Du skal acceptere de ting, som du ikke kan gøre noget ved og i stedet for ændre de ting, som du kan gøre noget ved.

Du skal vide, hvad du ønsker at opnå, og hvilke mål du har. Hvis du ikke ved det, så ender du muligvis som er frustreret person på et tidspunkt.

Du skal planlægge, hvordan du når dine mål. Du skal også være forberedt på at revidere din plan, hvis noget uforudset sker, eller hvis du finder en bedre plan.

Voks som person

Du skal fokusere på personlig udvikling. Bliv en “bedre” person. Voks. Der er tusinder af bøger, som du kan læse. Der er tusinder af kurser, som du kan deltage i. Internettet har masser af sider om personlig udvikling. Brug det, som passer dig. Det er ikke afgørende, hvordan du starter, eller hvilken vej du går. Vi vil alle mødes igen på et højere niveau.

Øg din viden. Uddan dig selv. Uddannelse stopper ikke efter skolen, universitetet eller hvor du afsluttede din formelle uddannelse. Uddannelse er for livet. Den åbner døre for dig. Den gør dig i stand til bedre at kunne håndtere flere situationer. Lær sprog. Lær færdigheder. Lær god opførsel og social omgang. Lær om andre kulturer. Lær at lære.

Vurder dine vaner. Behold de vaner, som du kan lide. Kom af med de vaner, som du ikke kan lide. Dette kræver selvdisciplin. Start med en lille vane, og når den er i orden, så tag den næste. At ændre vaner er ikke altid let. Du vil ofte møde en indre modstand. Du kan bruge de metoder, du lærte om i lektion 9, som genvej. Se: Lektion 9 – Hvordan du får styr på dine tanker

Øvelse 10

I øvelse 10 skal vi se på dine ressourcer.

1. Se på de ting, som du lavede i øvelse 3. Revider din plan og lav noget hver dag.
2. Når du støder på en situation, som du ikke uden videre kan håndtere, så tænk på, hvad DU kan gøre. Hvis DU kan gøre noget, så gør det. Hvis du ikke kan gøre noget, så sig “PYT”.
3. Overvej hvordan du kunne tænke dig, dit liv fortsatte. Hvad vil du nå? Hvad vil du kunne? Hvordan vil du være?
4. Køb en bog om personlig udvikling, f.eks. “7 gode vaner” af Stephen R. Covey. Bestem dig til at læse mindst et bestemt antal sider HVER dag, f.eks. 20. Og gør det!