Angst er mere og mere udbredt
Ca. 100.000 mennesker i Danmark, lider af en eller anden form for angst. Lidelsen starter oftest i tidlig voksenalder, og der er flere kvinder end mænd der får panikangst. Der er findes flere forskellige former for angst, blandt andet Sygdomsangst / Helbredsangst, socialfobi angst og andre lignende tilstande.
Symptomer på panik angst
Panikangst er en tilstand, der opstår pludseligt. Hos nogle kommer det helt uprovokeret, og uforståeligt hvorfor, et angstanfald er startet. Hos andre har der i en periode forud været svær belastning og stress. Det kan f. eks. være stress via dødsfald i familien, stort pres fra arbejdspladsen, eller problemer i familien.
Når man får et panikangstanfald oplever mange angstramte, at de ikke kan få vejret og bliver overvældet af rædsel og dødsangst. Oplevelsen domineres af kropslige symptomer som udover vejrtrækningsbesvær involverer hjertebanken, smerter i brystet og en fornemmelse af at falde om. Mange føler også en svimmelhed, samt en kvalme. Det enkelte anfald varer som regel højst nogle minutter.
Anfald af panikangst opstår ikke et bestemt sted eller på bestemte tidspunkter men opstår dog hyppigst uden for hjemmet. Nogle har anfald flere gange om ugen.
Herunder er nogle af de symptomer der opstår ved stærk angst :
- rysteturer
- hjertebanken
- vejrtrækningsproblemer
- svedturer
- kvælningsfornemmelse
- mundtørhed
- kvalme
- Uro i maven
- hedeture
- svimmelhed
- og en uvirkelig følelse i krop og “sjæl”.
Typiske tanker under et angstanfald
- Nu føler jeg, jeg misterkontrollen
- Er jeg ved at blive sindssyg?
- Nu omkommer jeg
Det er vigtigt at forstå for mennesker, der ikke har prøvet at have et angstanfald, at mens anfaldet står på, er man 100% overbevist om, at katastrofen indtræffer. Det er derfor en rystende oplevelse, der får konsekvenser for ens adfærd fremover.
Reaktionerne på angstanfald
Ofte reagerer alle med at flygte væk fra det sted, hvor panikanfaldet opstod. De første gange efter et panikanfald henvender man sig typisk på nærmeste skadestue, hvor man får lavet et hjertekardiogram og får forklaret, at man ikke fejler noget med hjertet. Dette hjælper dog ikke på angstlidelsen. Disse uforudsigelige angstanfald, hvor man bringes i en tilstand af dødsangst, kan skabe angst for at gå ud alene.
Derved pådrager man sig symptomer svarende til angstlidelsen Agorafobi, hvor man ikke tør være i det offentlige rum, specielt ikke hvor man tidligere har haft panikanfald, f.eks. i butikker eller i transportmidler. Det muligt invaliderende ved panikangst er, at man frygter et nyt anfald og derfor lider af angst, forventningsangst. Derved øges risikoen for et nyt anfald markant, da man i forvejen er angst. Der skal kun en meget lille uventet stressfaktor til at udløse et nyt panikanfald.
Mulige ledsagersygdomme
Udover Agorafobien (nævnt ovenover), som er særdeles hyppig, hvor man udvikler angst for at bevæge sig uden for hjemmet, er der øget desværre også en øget risiko for at udvikle misbrug af medicin, alkohol og stoffer. Mange udvikler depression på grund af angstlidelsen. Hvis man begynder at tænke, at det aldrig bliver bedre, breder der sig en følelse af håbløshed.
Behandling af angst
Intensiteten af lidelsen svinger gennem livet, men undersøgelser tyder på, at lidelsen uden behandling kun forsvinder hos 10-20%. Jo hurtigere man kan komme i relevant behandling, jo større er muligheden for at bedre angstsymptomerne og forhindre følgelidelserne. Der findes 2 effektive og gennemprøvede behandlingsmetoder ved panikangst:
1. Psykologisk behandling og samtaleterapi. Panikangst kan ofte afhjælpes med psykologisk behandling via samtaleterapi alene.
2. Behandlingsmetode nr. 2 er behandling med medicin, typisk med medicin som også virker mod depression. Det er meget vigtigt at søge råd og vejledning, f.eks. hos den praktiserende læge.