Vi bruger en stor del af vores arbejdsliv på at supervisere andre fagpersoner
Vi bruger en stor del af vores arbejdsliv på at supervisere andre fagpersoner. Supervision giver fagpersonen mulighed for at undersøge og udforske en sag, et dilemma eller en anden fagpersonlig problemstilling.
Målet er at den/de, som superviseres føler sig hørt og mødt og opnår en ny forståelse for sagen. På denne baggrund bliver nye handlemuligheder mulige.
Form
Vi anvender primært to forskellige måder at organisere supervision i gruppe på. Vores erfaring er, at det varierer hvilken af de to måder, en given personalegruppe har det bedst med at modtage supervision på. Vi tilpasser et givent supervisionsforløb til deltagernes ønsker, behov og praksis.
Indhold
Vi tilbyder supervision både til personalegrupper, som ønsker at have en mentaliseringsbaseret tilgang som specifik retning for arbejdet samt til professionelle, der blot ønsker ny inspiration eller et mentaliseringsperspektiv som overordnet ramme for deres praksis.
Mentaliserinsgbaseret teori og behandling bygger på flere andre psykologiske teorier, og det er muligt at arbejde ud fra andre tilgange såsom en systemisk tilgang, en kognitiv tilgang mv., og samtidig ændre lidt på måden dette gøres på en mentaliseringsbaseret måde.
Til de personalegrupper, der ønsker supervision som et led i implementering og fastholdelse af en mentaliseringsbaseret tilgang bidrager supervisionen både til at udvikle, nuancere og fastholde en mentaliseringsbaseret tilgang i arbejdet. Supervisionen kan være med til at holde fokus på at se bag om adfærden, hjælpe til at personalet kan fastholde deres egen indre ro og opøve deres mentaliseringsevne.
Målgruppe
Vi yder supervision til forskellige faggrupper herunder pædagogisk personale, lærere, plejeforældre, misbrugsbehandlere, familieplejekonsulenter, socialrådgivere, familiebehandlere og en række andre faggrupper. Supervision kan gives individuelt eller i gruppe. Vi har stor erfaring med begge dele.